Selvom du er ny i WRC-verdenen, har du nok allerede hørt om det legendariske rally i Monte Carlo. Et rally der er kørt på vejene omkring Monaco og det franske Riviera i mere end 100 år.
Det virker måske som en sport, der kan være lidt svær at tage hul på. Hvorfor starter driverne ikke samtidig, hvorfor har de passagerer med i bilerne og hvordan kan de overhovedet huske ruterne på de flere hundrede kilometer lange stages? Det er måske nogle af de spørgsmål du sidder med, og det hele er en del af en high-stake series, der er gået over i historien. Vil du vide mere? Her er alt du skal vide om WRC.
Hvad er WRC?
WRC er det ypperste indenfor rally, hvor verdens allerbedste drivers og biler mødes, og spilles op mod de vildeste og sværeste ruter i verden! I hvert race bliver de ført ud på både åbne og lukkede veje, rundt omkring i landene, hvor de kører de mange forskellige stages i løbet af en weekend.
Deltagerne bliver målt individuelt på deres tid igennem banen, som de kører sammen med deres 'co-driver'. De går efter at gennemføre banen hurtigst muligt og deres co-driver er med dem, for at navigere dem gennem de flere hundrede kilometers rallyruter.
Hvor kan du se det?
Skal du opleve det actionfyldte WRC, kan du følge med live fra alle stop lige her på RBTV.
Oplev stemningen i Monte Carlo
Hvor kører de i 2020?
For første gang i WRC-seriens 48 år lange historie, vil løbene bevæge sig over seks kontinenter i 2020. Tre nye stop er i år tilføjet til de i alt 13 stop, så publikum nu også kan opleve dramaet udfolde sig i Kenya, New Zealand og Japan. Der venter altså en masse action de kommende måneder!
Hvem er de store spillere?
Sidste års WRC blev vundet af Ott Tänak og Martin Järveoja, der kørte for Toyota Gazoo Racing. Det var første gang duoen stillede op i konkurrencen og snuppede guldet for næsen af Thierry Neuville og Nicolas Gilsoul, efterfulgt af de regerende champions Sébastien Ogier og Julien Ingrassia på tredjepladsen.
Hvor mange stages er der, og hvor lange er de?
Hvert rally består af 15-25 'special stages', som hver er mellem 2 - 50 km lange. Mellem de forskellige Special Stages er der nogle 'non-competitive stages', der foregår på de almindelige veje, hvor landets lovgivning skal overholdes. På en almindelig dag kommer hver driver til at have kørt omkring 400 km, når løbet er slut.
Alle de forskellige drivers bliver målt på tiden de gennemfører løbet på. De bliver sat igang med omkring 2 min. mellemrum, hvor de drivers der klarer sig bedst bliver sendt afsted først, når løbet skydes igang fredag. Hvem der sendes afsted som de første lørdag og søndag, afgøres af placeringerne fra dagen før, så dem der ligger på sidstepladsen starter først, og den førende driver starter som den sidste.
Når det kommer til de korte 2 km lange 'super special stages', ser det lidt anderledes ud. Løbene bliver ofte holdt på et stadium, hvor de kører direkte mod hinanden om at komme først over mållinjen. Mod slutningen af rallyet kan deltagerne vinde ekstra point, hvis de slutter i top fem, på 'power stages', der er den aller sidste stage.
Hvor hurtige er bilerne?
WRC-biler er et produkt af det terræn, de kører på, og er gearet til ultimativ acceleration til tophastigheden efter selv de skarpeste sving. Bilerne har ofte op mod 400 hk, og runder en topfart på 200 km/t. Samtidig skal de kun bruge under fire sekunder på at gå fra absolut stilstand til 100km/t. Og her snakker vi altså på alt fra grus til is.
Hvad gør WRC til noget særligt?
Det går ikke bare hurtigt, det går virkelig hurtigt! Men modsat andre former for motorsport, er der ingen plads til fejl. Et traditionel F1-track ligner en catwalk i forhold til de brutale, smalle grusveje som WRC-drivers skal køre gennem. Se bare Monte Carlo ruten for et eksempel på, hvad der venter dem, hvis de begår en fejl på banen, hvor vejene slanger sig op langs de lodrette klipper. Begår de bare én fejl, er der altså laang vej ned.
Klippeterræntet i Monte-Carlo var startskuddet til WRC 2020, og nu venter der drama gennem sne og is i Finland og Kenyas ørkenlandskab. Hver en bane kommer til at presse både driverne og deres biler til det alleryderste.